Seneste nyt

Stafetten er givet videre i Fjordparken

Børn leger på Fjordparkens nye hoppepude. Foto: Tor Stenstrop, Almen Info

Efter flere års boligsocial indsats står Fjordparkens beboere på egne ben. Fysiske renoveringer og fokus på at skabe netværk for beboere har nedbragt graden af hærværk, og fire ud af fem voksne oplever Fjordparken som et godt sted at bo.

Faktisk er det en succeshistorie, mener formand for Lejerbo Kolding Bent Jacobsen.

”Beboerne føler i dag et helt andet ejerskab til Fjordparken, end de gjorde tidligere. De er kommet tættere på hinanden, og har fået lyst til at passe på deres boligområde,” vurderer han. Oprindeligt ansøgte Fjordparken om at forlænge deres boligsociale indsats fire år, men ansøgningen gik ikke igennem hos Landsbyggefonden, fordi området ser ud til at klare sig godt på nuværende tidspunkt.

Øget tryghed
I efteråret 2011 viste en beboerundersøgelse, at langt færre beboere oplever problemer med hærværk eller kriminalitet. Det er en udvikling som vicepolitikommisær Torben Olesen, der har arbejdet som SSP-konsulent i Fjordparken gennem mange år, kan bekræfte.

”Fra at være ét af byens mest belastede områder, er Fjordparken i dag blevet normaliseret. Kriminaliteten er stille og roligt faldet, og er i dag ikke værre end gennemsnittet,” fortæller han.

Fortsat fokus fra ByLivKolding
Fjordparken bliver ved med at være en del af kvarternetværket for Fjordparken og Brændkjær, så samarbejdet og koordinering mellem beboerdemokrater, frivillige og ansatte bliver bevaret. Ligeledes bliver ByLivKolding ved med at følge udviklingen i Fjordparken.

  1. Brændkjær: et netværk vokser frem Skriv et svar
  2. ByLivKolding begynder analyseindsats Skriv et svar
  3. Mød vikaren fra Folketinget Skriv et svar
  4. Workshop med folketingspolitiker udskudt Skriv et svar