De blå ressourcer i front

Snerydder og græsslåmaskine bliver suppleret med konflikthåndtering og god kommunikation, når ejendomsfunktionærer bliver en naturlig del af den boligsociale indsats.

De rydder sne om vinteren, slår græsset om sommeren og laver boligsocialt arbejde året rundt. Det første vil de fleste ejendomsfunktionærer skrive under på, men ordet ’boligsocialt’ er ikke hverdagskost i frokostpausen. Alligevel kan ejendomsfunktionærerne være en vigtig ressource, når erfaringer fra det boligsociale arbejde skal forankres i boligafdelinger. Det vurderer boligsocial konsulent Jeanette Gade Brandstrup fra ByLivKolding.

”De er frontpersonalet, der møder beboerne til hverdag – også dem med psykiske problemer eller andre udfordringer, der fylder meget. De kan komme i konflikter, som de skal bruge redskaber til at håndtere,” fortætter Jeanette Gade Brandstrup. Derfor har ByLivKolding i samarbejde med Lejerbo Kolding arrangeret et kursusforløb for ejendomsfunktionærer, der klæder dem på til at servicere og håndtere beboere – også de svære.

Underviser Bo Lauland udfordrer og uddanner de blå ressourcer.

Underviser Bo Lauland udfordrer og uddanner de blå ressourcer.

”Den rigtige tilgang og kommunikation kan i dag være et lige så vigtigt redskab som den rette svensknøgle,” siger Jeanette Gade Brandstrup, som også mener, at ejendoms-funktionærer skal vide, hvor grænserne går.

”De kan lære at undgå konflikter og støtte beboere igennem den daglige dialog, men de skal også vide, hvem de kontakter, hvis beboere har brug for anden professionel hjælp”.

Konflikthåndtering
I alt 26 ejendomsfunktionærer fra Lejerbo Kolding var med på kurset. En af dem var Bitten Vestergaard, som er positiv overfor de nye input.

”Giv os bare nogle flere af den her slags kurser. Det var virkelig godt,” opsummerer hun kurset med fokus på forandringer, persontyper og konflikthåndtering. Hun arbejder på niende år i Fjordparken og møder i dagligdagen beboere, der har brug for en ekstra snak eller en særlig tilgang.

”Vi havde eftersøgt konflikthåndtering,” fortæller hun og husker en episode, hvor en beboer opførte sig ubehøvlet over for nogle andre beboere.

”Det viste sig, at der havde været problemer i familien, og det pinte hende. Hun vidste godt, at hun lod det gå ud over de forkerte,” fortæller Bitten Vestergaard om den samtale, hun havde med beboeren et par dage efter.

Boligsocial kommunikation
Den daglige dialog mellem beboere og ejendomsfunktionærer er også en del af det boligsociale arbejde.

”De fleste mennesker er positive, og selvom det er et stort sted, kan jeg godt nå at få et personligt forhold til flere af beboerne,” siger Bitten Vestergaard, der er glad for dialogen med beboerne.

Fjordparken undervisning 3

Bitten Vestergaard på arbejde i Fjordparken.

”Men jeg kan forfine det og blive mere bevidst om, hvordan jeg kommunikerer,” mener hun. I Fjordparken skal de lave nogle nye skilte, og kurset har givet Bitten Vestergaard og hendes kollegaer et par fif til, hvordan opgaven kan løses på en ny måde.

”I stedet for at skrive, at du ikke må ikke parkere din scooter her, så kan vi lave et skilt, hvor der står: Her må du parkere din scooter,” fortæller hun. ”Det havde vi ikke tænkt på før, vi havde været på kurset”.

Tankegangen tager udgangspunkt i positivt sprog, der er med til at nedtrappe konflikter i stedet for at opbygge dem. Bitten Vestergaards eksempel viser en lille ændring, som kan have stor betydning.

Frivillige fylder Skovhuset med liv

Både nye og erfarne frivillige på Skovvejen er med til at forankre den boligsociale indsats. Benarbejde fra den boligsociale medarbejder har været med til at gøre det nye beboerhus til en succes.

Uret viser lidt over 14.00, og de sidste lister ind af døren i Skovhuset, da det lyder ud i lokalet. ”75, 62, 39, 49”. Tallene bliver råbt op tydeligt og klart, og efter et par numres stilhed, bliver der svaret igen fra salen. ”Banko”. Der er gevinst, og de 41 spillere rydder brikkerne væk fra de 188 bankoplader, der bliver spillet på denne eftermiddag. De er klar til en ny runde.

Banko

Bankende succes: Der er fyldt op hver gang, der er banko i Skovhuset på Skovvejen.

I køkkenet gør Rigmor Simonsen og Sten Pedersen kaffe og kage klar til pausen. De er initiativtagere til banko i Skovhuset, som begyndte i 2012. Læs resten

Forankring er nøglen til succes

Forankring er essentielt for at sikre varige forandringer i boligområderne, men ordet dækker over mange ting. Derfor har vi spurgt centerleder Birgitte Mazanti fra Center for Boligsocial Udvikling, hvad forankring betyder, og hvorfor det er vigtigt.

Hvad dækker ordet forankring over i det boligsociale arbejde?

Birgitte Mazanti

Birgitte Mazanti er centerleder for Center for Boligsocial Udvikling

Forankring betyder kort sagt en videreførelse af de boligsociale projekter, der er sat i gang.

Det er samtidig en prioritering og vurdering af, hvilke aktiviteter som har størst effekt i de enkelte boligområder. Det er ikke alle aktiviteter, der nødvendigvis skal videreføres, for nogle ting viser sig ikke at have stor betydning for områdets udvikling.

Hvis noget skal forankres, så er det vigtigt at dokumentere, hvilken effekt en aktivitet eller en bestemt metode har haft. Det gør det nemmere at overbevise dem, der skal støtte aktiviteten eller overtage den, når de kan se, at det boligsociale arbejde har en effekt.
Læs resten

Forankring skal gennemsyre arbejdet

ByLivKoldings Årsskrift 2012 handler om, hvordan boligsocialt arbejde bedst skaber forandringer, og hvordan de gode projekter fortsætter.

Forankring er en vigtig del af svaret. Årsskriftet forklarer både, hvad begrebet dækker over og giver konkrete eksempler på, hvordan det foregår i det boligsociale arbejde i Kolding. Det er både, når en skole bliver inspireret til at fortsætte udvidet skole-hjem samtaler, og når ejendomsfunktionærer bliver mere bevidste om deres dialog med beboerne.

Hele årsskriftet finder du her i artiklen og løbende i februar udgiver vi nogle af historierne fra årsskriftet i let læselig form her på hjemmesiden.

Hold musen i midten af dokumentet, og så tryk på knappen ‘Expand’, der dukker op. Så kan du læse årsskriftet i fuld størrelse.


Juniorjournalister med vilje

Juniorjournalister i Munkebo

Koncentration: De 11 klubmedlemmer skriver deres interview ind.

11 friske klubmedlemmer fra Munkebos Klub 101 er i gang med en miniuddannelse som juniorjournalister. Over to eftermiddage interviewer de folk i kvarteret, tager billeder og skriver artikler.

De er i alderen 10-14 år og de har deres eget syn på, hvad Munkebo betyder for dem, og hvad de interesser sig for. Håbet er, at nogle af dem på sigt kan bidrage til det lokale beboerblad i Munkebo. Læs resten